Om Bytoften

Målgruppen på Bytoften er borgere med en moderat eller svær erhvervet hjerneskade eller et fysisk handicap.

Bytoften er et specialiseret landsdækkende bo- og dagtilbud til borgere med en erhvervet hjerneskade.

Vi har seks midlertidige pladser, der varetager specialiseret rehabilitering, 45 pladser i permanente botilbud og 50 pladser i dagtilbud . Herudover yder vi bostøtte og hjemmevejledning til borgere i området. En del borgere i de tilstødende gårdhuse får hjælp fra en afdeling af den kommunale hjemmepleje, der også har til huse på Bytoften.

Bygningerne består af 2 højhuse på 6 etager samt  et etplans byggeri. Højhusene er forbundet i stueplan, med adgang til fælles faciliteter som nærbutik, køkken, café med selvbetjening, aktivitetscenter, træningslokale og administration.

De borgere, der visiteres til Bytoften, er kendetegnet ved at have funktionsevnenedsættelser på kropsniveau og aktivitets- og deltagelsesniveau.

En erhvervet hjerneskade er en skade i hjernen, som opstår enten på grund af sygdom eller ulykke. I Sundhedsstyrelsens forløbs program fra 2011 taler man først om en erhvervet hjerneskade efter barnet er  28 dage gammelt.

Her kan du læse mere om Bytoftens værdier og etiske principper

Bytoftens værdier er vores grundlæggende holdning til vores arbejde for og med mennesker med funktionsnedsættelser.

Vi arbejder ud fra værdierne:

  • Ordentlighed
  • Vilje til handling
  • Indlevelse
  • Anerkendelse

Værdierne er udarbejdet med udgangspunkt i de etiske principper:

  • Respekt for selvbestemmelse
  • Hensyn til fysisk og psykisk integritet
  • Agtelse for værdighed
  • Omsorg for det sårbare liv

Værdierne og de etiske principper er en integreret del af vores daglige arbejde.

Luk alle
Åben alle

Ordentlighed

 

For os betyder ordentlighed, at vi er professionelle, er grundige og udviser omhu. Vi tager ansvar og er engagerede, når vi i den daglige refleksion sætter vores faglighed i spil for at skabe de bedste betingelser for det gode liv.

Fagligheden skal vokse og udvikle sig i takt med de opgaver, der skal løses.

 

Vilje til handling

At vi har vilje til handling vil sige, at vi er åbne for forandringer, og at vi tør gå nye veje. Vi er nysgerrige og udfordrer "plejer" og rutinen.

Vi vil aktivt inddrage og involvere hinanden og opmuntre hinanden til at skabe det liv, der giver størst mulig livskvalitet

 

Indlevelse

Indlevelse vil sige, at vi er lyttende og interesserede i hinandens livssituationer. Vi har øje for, at hvert menneske er unikt og har sin særlige forståelse af verden.

Indlevelse forudsætter en spørgende tilgang til det andet menneske. Vi kan ikke vide, men kun spørge til, hvad "det gode liv" er for den anden.

Anerkendelse

Vi anerkender hinanden på trods af forskelligheder og med respekt for det enkelte menneskes særlige interesser, ønsker og behov.

Anerkendelse skal sikre trivsel og medvirke til at få den enkeltes potentiale til at udfolde sig bedst muligt. Vi vil styrke og værne om den gode relation og ad den vej skabe overskud og arbejdsglæde.

Bytoftens vision og mission

Luk alle
Åben alle

Vores mission er det vi brænder for.

Mission

Vores mission er vores passion og det vi brænder for, hver eneste dag vi møder ind på arbejde:

"Vi skaber livsværdi, socialt netværk og fremtidsperspektiv for mennesker med hjerneskade og bevægelseshandicap"

Vores vigtigste formål er at skabe sammenhæng og mening i beboere og brugeres liv. Derfor tager vores indsats udgangspunkt i et helhedsperspektiv, hvor fysisk, psykisk og social trivsel tænkes sammen.

 

Vision

" Vi ønsker at være vestjysk kraftcenter for viden og udvikling inden for hjerneskade og bevægelseshandicap"

Vores højt specialiserede medarbejderstab skal skabe udvikling og resultater, der gør Bytoften til kommunernes foretrukne samarbejdspartner.

Frivillige 

Luk alle
Åben alle

Har du lyst til at gøre en forskel, så bliv frivillige

Her kan du læse om, hvilke opgaver du kan have som frivillig på Bytoften.

Hvis du ønsker at være frivillig, hjælper du til uden at få løn. Dit frivillige arbejde erstatter ikke kommunens ansvar for at løse lovbestemte opgaver.

De opgaver, du løser som frivillig, er aftalt i samarbejde med personalet. Som frivillig vil du altid kunne hente hjælp hos det faste personale.

Som frivillig er din opgave samvær, hygge og praktiske opgaver ved arrangementer.

Det kunne være for eksempel være i forbindelse med.

  • Banko
  • Højtlæsning
  • Sang
  • Biograf
  • Bålarrangementer 
  • Kreative aktiviteter
  • Spille spil
  • Hjælpe ved arrangementer med borddækning og andre praktiske opgaver.
  • Hjælpe med praktiske opgaver hos købmanden.
  • Gåture sammen med beboerne.

Yderlige spørgsmål rettes til Bytoftens administration. 

Studerende

Luk alle
Åben alle

Fra en studerende til en anden.

En pædagogstuderende udtaler:

I Bofællesskabet møder man kvalificeret personale med høj faglighed.
Der er plads til forskellighed og åbenhed for nye perspektiver.
De arbejder tydeligt ud fra KRAP perspektivet og en neuropædagogiske tilgang.
De vægter i høj grad borgerinddragelse og selv- og medbestemmelse!

Bytoften som organisation har høj faglighed og er i konstant udvikling.
Imødekommende kolleger. Der er plads til at være studerende og være undrende.

Som studerende får man relevant intern undervisning af et højt tværfagligt niveau.

I Bofællesskabet bor der borgere med en erhvervet hjerneskade og fysiske handicap.
Som studerende kom jeg omkring: Forståelse for livet før skaden, marginaliserede borgere, forflytninger og handicapforståelse.

Jobsøgere

Luk alle
Åben alle

Her kan du læse om hvordan du kan søge job på Bytoften.

Vi slår ikke stillinger op direkte på vores hjemmeside. Vi bruger kommunens fællesportal til stillingsannoncer.

Gå til kommunens fællesportal