Organisation på Bytoften

Bytoften er organiseret under Sundhed og Ældre i Herning Kommune.

Ledergruppen på Bytoften består af en centerleder og fire afdelingsledere.

I hver afdeling er der en koordinator for daglig praksis.

Der er faglige koordinatorer for følgende faggrupper:

  • Ergoterapeuter
  • Fysioterapeuter
  • Pædagoger
  • Sygeplejersker.

På Bytoften er der en høj grad af tværprofessionelt samarbejde.

Medarbejdergruppen består af:

  • Administrativt personale
  • Ergoterapeuter
  • Fysioterapeuter
  • Neuropsykolog
  • Omsorgs- og pædagogmedhjælpere
  • Socialpædagoger
  • Social- og sundhedsassistenter
  • Sygeplejersker.

Derudover har Bytoften et samarbejde med en talepædagog fra Center for Kommunikation. Talepædagogen samarbejder med teamet, når en borger modtager træning i kommunikation.

Luk alle
Åben alle

Bytoftens interne undervisning

Den interne undervisning planlægges for et år ad gangen.

Som ansat har du mulighed for at deltage i undervisning fra

  • Vore egne medarbejdere, som underviser i de faglige tilgange og metoder, vi bruger, eller i emner, de har været på kursus i.
  • Undervisere og oplægsholdere udefra, der afholder bestilte kurser og undervisning.

Den undervisning, du modtager fra vore egne medarbejdere, er planlagt som introundervisning for nyansatte og medarbejdere, som synes at de har behov for at genopfriske deres viden. Er du studerende, vil der være emner, der er relevant for din uddannelse.

 

 

Introduktion til nyansatte

Som nyansat, ny studerende eller ny elev har du mulighed for at få viden om de faglige tilgange og metoder, vi bruger.

Du vil få kendskab til Bytoftens værdier, mission og vision, ligesom du vil lære kolleger fra andre afdelinger at kende.

Din vagtplan laves, så du har mulighed for at deltage.

Introundervisningen planlægges for et år ad gangen, så du altid kan se, hvornår der er undervisning i det, du mangler.